Cases til inspiration

Her kan du se eksempler på onlinemøder i forskellige kategorier. Priserne er vejledende og alle tekniske løsninger tilpasses lokalet og antallet af deltagere.

Hybridmøde for 1500 deltagere

Øksnehallen dannede rammer for en stor dansk interesseorganisations årsmøde.

I oktober 2020 afholdte vi en hybrid-konference for 450 live-gæster i Øksnehallen og 1.000 online-gæster. På det pågældende tidspunkt var restriktionerne for konferencer op til 500 siddende gæster med en meters afstand.
Arrangementet var oprindeligt planlagt som en helt almindelig konference for 900 gæster, men grundet Covid-19 besluttede vores kunde sig for at streame alle plenum-sessionerne live.

Gevinst: Langt flere deltagere kunne høre og se med online end først planlagt.

Når man streamer en konference, kan hele optagelsen gemmes og bruges igen i andre sammenhænge. Et spændende oplæg kan vises igen for dem der ikke kunne deltage på dagen eller det kan bruges i branding sammenhæng.

Prisen varierer selvfølgelig afhængigt af antal timer for stream, div. funktioner og antal kameraer.

I dette tilfælde lavede vi en hjemmeside med afspilningsvindue og diverse informationer til gæsterne, og vi filmede og optog, live-klippede og streamede oplæg i alt 10 timer med to bemandede kameraer.

​​​​​​​Dansk Erhverv udtaler sig

Estimeret prisinterval som tillæg til konferencepakken for de fremmødte mellem 77.000 kr. og 99.000 ekskl. moms
 

Virtuel konference for 400 tilhørere

I slutningen af 2020 konverterede vi med kort varsel en heldagskonference i Øksnehallen til en virtuel konference for 400 deltagere.
Det betød, at alle gæsterne fulgte konferencen online, og at vi kun havde enkelte deltagere og medarbejdere til sceneoptræden og logistik i salen.
Vores fokus var derfor, at lave et liveshow som var spændende, varieret og engagerende for gæsterne, hvoraf alle altså deltog virtuelt.
Vi byggede to scener, special-designede en studiescenografi med fire sceneskift og vi optog med fire bemandede kameraer.
Idet gæsterne løbende skulle stille spørgsmål undervejs, integrerede vi en tekstbaseret fane til dette i afspilningsvinduet samt arrangerede call-in links til live spørgsmål fra gæster, der ikke var fysisk hos os. Desuden koordinerede vi teknikken direkte med vores kundes IT-afdeling.

Prisen på en virtuel konference afhænger af antal scener, ønsker til scenografi, antal kameraer og længde på konferencen. Se billeder i galleriet herunder.

Estimeret prisinterval: 250.000-700.000 ekskl. moms. 
 

Online kongres for 100 mødedeltagere

I forbindelse med en ekstraordinær kongres for en af landets store medlemsorganisationer, har vi netop lagt lokale og teknik til en virtuel streamingkonference for ca. 100 tilhører.
Forsamlingsforbuddet er i skrivende stund stadig på fem personer og de pladser, valgte kunden at give til et panel og en ordstyrer til afviklingen.
Hele kongressen bliver live-filmet via Teams, som er den online mødeplatform som kunden benytter.

I salen sidder et panel, akkurat som man plejer at se dem, og tilhørerne vil via streaming link følge med fra hjemmekontoret.
Ordstyrer tager sig af call-inn via særlig linje, og selve afstemningen bliver også håndteret via Teams i særskilt system.

Gevinst: Deltagerantallet er uendeligt og idet panelet er samlet, får man en god oplevelse af at være med i rummet.
Mødepakkerne, for deltagere der kommer fra hele landet, blev i denne aftale konverteret til teknik og alle i organisationen kan endvidere se hele kongressen igenpå deres egen hjemmeside.

Prisestimat: Tilkøb af teknik for ca. 190.000 kr. ekskl. moms
 

Online salgsmøde for 60 medarbejdere i hele Danmark

En mindre salgsvirksomhed tog en beslutning om at afholde deres kvartalsmøder i et online format.
Tidligere rejste ca. halvdelen af medarbejderne til København, for at gennemgå kommende måneders arbejde. Det inkluderede rejse, overnatning og forplejning for størstedelen af medarbejderne og var en betragtelig udgift på mødebudgettet.

Fysisk tilstede var 4 personer fra firmaet; direktøren, en moderator, en It medarb samt en salgschef.
Firmaet benytter sig til daglig af Teams og det er derfor den platform, der også blev benyttet til dette møde. Firmaet oprettede link til Teams som blev sendt ud til de enkelte deltagere. Dagen startede med velkomst ved direktøren, for derefter at sende medarbejderne i grupperum for at lave en kort introøvelse. Derefter fortsatte dagen med skiftevis oplæg (hvor oplægsholderne ikke var tilstede fysisk i DGI Byen) og debatrunder enten i Teams chatten styret via håndsoprækning eller i grupperum oprettet i Teams.   

Prisestimat: tilkøb af teknik for ca. 96.000 kr. ekskl. moms
 

Kontakt vores møderådgivere for flere informationer