0 Resultater
0 Eventkalender
0 Resultater
0 Eventkalender
Kom og vær med til en hyggelig aften i Vandkulturhuset, når vi byder indenfor til Velværeaften, som er en del af vores koncept, Vandkulturhuset by Night.
Vi åbner for en aften, hvor du får anledning til at trække stikket og give lidt ekstra plads til dig selv og måske til en du holder af. Vi lukker for almindelige svømmegæster og åbner for jer til en aften med, hygge, ro og balance.
Hvis du har lyst til at svømme til rolig musik, slappe af i spaen med et glas champagne eller finde ro i dig selv, så er Velværeaften perfekt for dig. I løbet af aftenen kan du gratis deltage i VandYoga, VandPilates, VandJogging og Mindfulness hold. Disse hold varer 25 minutter og afholdes på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen, som du kan se i holdplanen nedenfor.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig holdene på forhånd, man deltager blot på dagen, men vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser på de forskellige hold.
Tidspunkt
22. februar 2025 kl. 18:40-21:00
Kontaktinformation
Mail:
vand-sport@dgibyen.dk
Tlf.:
+45 3329 8080
Mandag - Torsdag
09.00 - 16.00
Fredag
09.00 - 15.30
Prisen inkluderer
En billet til Velværeaften koster 225 kr., og inkluderet i prisen er entré til Vandkulturhuset, isvand samt et bæger frisk skåret frugt.
Derudover er det muligt at tilkøbe en sukkerscrub, et glas champagne, en juice, en skål peanuts eller chips eller en morgenkåbe.
Holdplan
19:00-19:25 - VandPilates & VandJogging
19:15-19:30 - Saunagus 15 min. (tilmelding skal ske på forhånd)
19:30-19:55 - VandYoga & Mindfulness
19:45-20:00 Saunagus 15 min. (tilmelding skal ske på forhånd)
20:00-20:25 - VandPilates & VandJogging
20:15-20:30 - Saunagus 15 min. (tilmelding skal ske på forhånd)
20:30-20:55 - VandYoga & Mindfulness
20:45-21:00 - Saunagus 15 min. (tilmelding skal ske på forhånd)
VandYoga og VandPilates foregår i vores varmtvandsbassin, ’Gryden’, mens VandJogging foregår i vores bassin ’Fjeldsøen’, som er 3,8m dybt. Mindfulness foregår på land. Der vil være yogamåtter og tæpper til rådighed ved deltagelse på Mindfulness, men du kan med fordel medbringe tilkøbe et ekstra håndklæde eller en badekåbe.
Som en ekstra selvforkælelse, kan du tilmelde dig 15 minutters saunagus i vores udendørs sauna, Saunahuset, der har udgang fra Vandkulturhuset, og derfor kan du gå direkte fra saunagus til vandet.
Ønsker du at svømme en tur i bassinerne, slappe af i de varme bassiner eller hyggesnakke over et koldt glas vin, så er der også plads til dig. På aftenen vil der være samtalekort til rådighed, som kan føre til dybere og længere samtaler med dem, du har kær.
Køber du en scrub anbefaler vi, at du benytter den løbende over hele aftenen, for at undgå kø.
Program
18:40; Entréen åbner, og der kan klædes om
19:00; Aftenen starter
21:00; Aftenen slutter, og der kan klædes om
Pris
225 kr. entré (inkl. deltagelse på hold, isvand samt et bæger frisk skåret frugt)
Skabene i omklædningen kan låses med en 20 kr. mønt eller en DGI Byen polet.
Vi glæder os til at se dig
Arrangementet er eksklusivt for voksne over 20 år.
Pris
225 kr.